Reklamebreaks opretholdes i digitalt sendenet

MediaWatch

TV3 og Kanal 5 vil fortsat kunne sende programmer med reklamebreaks i det digitale sendenet. De to stationer er ikke omfattet af de samme regler for reklameblokke som eksempelvis TV 2, fordi de sender fra London. Venstre politiske ordfører Jens Rohde siger til Jyllands-Posten, at han ikke har været opmærksom på problemet i første omgang. I forbindelse med VK-regeringens medieudspil er man blevet klar over det, og har taget det til efterretning i henhold til EUs sendelandsprincipper. Medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet oplyser, at sendelandsprincippet sikrer, at en tv-station kan sende samme signal i et jordbaseret digitalt sendenet i et andet land. På nuværende tidspunkt er det ikke sikkert, at TV3 og Kanal 5 bliver del af det digitale sendenet. Frands Mortensen foreslår økonomisk kompensation til TV 2, så stationen kan klare sig uden reklamebreaks. Medieforskeren finder, at TV 2 har vanskelige vilkår, når kanalen både skal overholde en public service-forpligtelse samt klare sig uden indtægter fra reklamebreaks, modsat de konkurrerende stationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også