Redaktør truet på livet af håndboldsponsor

MediaWatch

Nordjyskes sportsredaktør Mikkel B. Ottesen er blevet truet på livet af en sponsor for håndboldklubben Aalborg DH. Nordjyske skriver på avisens hjemmeside, at sponsoren i forbindelse med DM-semifinalen mellem Viborg HK og Aalborg DH i søndags i Viborg sagde følgende til avisens redaktør: "Jeg vil smadre dit ansigt og finde nogle, der kan slå dig ihjel". Mikkel B. Ottesen fortæller, at den pågældende sponsor har antastet ham og andre journalister tidligere. Det er dog første gang, der er tale om deciderede trusler. Det var tilsyneladende kritiske artikler om Aalborg DH, der udløste truslerne. Sponsoren benægter dog historien og kalder det for "løgnehistorier". Han er dog blevet meldt til politiet. Aalborg DH afviser, at den pågældende tilskuer er sponsor. Der er tale om en sæsonkortholder fra den såkaldte klub 3106, der dog figurerer under sponsorer på klubbens hjemmeside. Manden har også sin firmaannonce med på siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også