Få annoncekroner til aviser

MediaWatch

Det har været en overordentlig træg start på 2006 for avisernes annoncesalg. Fremgangen fra de senere år er pludselig standset. Ifølge Børsen viser tal fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB), at avisernes omsætning i februar i år lå 17 procent under februar 2005. Det skal dog bemærkes, at der for et år siden blev spyttet ekstra penge i annoncerne i forbindelse med Folketingsvalget. Annoncedirektør hos Politiken Henrik Børjesson siger til Børsen, at han forventer at indhente det tabte, så der kommer en lille vækst for året som helhed. Ifølge Henrik Børjesson har tallene rettet sig markant i marts, hvor Politiken ligger over budget. Og det samme billede tegner kollega Søren Hyldgaard fra Berlingske Tidende. De to er dog enige om, at væksten for dagbladenes annonceomsætning bliver lav for 2006.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også