Digitalt tv bliver dyrt for seere

MediaWatch

Danskere, der ønsker at se digitalt tv, når nettet åbner om en uge, risikerer at skulle opgradere deres udstyr tre-fire gange på fire år. For at kunne modtage det digitale signal, skal man nemlig investere i en såkaldt settop-boks, der oversætter det digitale signal til noget, fjernsynet i privaten kan forstå, skriver Politiken. Boksen koster 500-600 kroner, men allerede om et par år er den forældet. Der kommer de kommercielle tv-stationer nemlig efter alt at dømme med på nettet. Det kræver et system, der kan håndtere betaling, og det kan de nuværende bokse ikke. Derudover er der ingen garanti for, at de kommercielle aktører kan enes om samme system. Derfor risikerer man, at skulle bruge to forskellige bokse for at kunne modtage programmer fra både Canal Digital og Viasat - en situation, man allerede kender på satellit-markedet. Endelig skal boksen skiftes igen i 2009, hvor det analoge sendenet lukker og giver plads til HD-tv med særlig høj opløsning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også