DR ændrer podcast-kampagne

MediaWatch

DR har besluttet at ændre ordlyden af en kampagne for video-podcasts efter kritik fra elektronikproducenter og Forbrugerrådet. Det er ordet "video-iPods", der er faldet kritikerne for brystet, fordi det kan opfattes som reklame for it-selskabet Apples verdensdominerende musik- og video-afspiller. DR vil nu i stedet bruge betegnelsen "bærbare videoafspillere" om de apparater, der kan bruges til at hente og afspille DRs nye podcasts. "Grunden til, at vi har kaldt dem "video-ipods", har været den simple, at det er den mest udbredte bærbare videoafspiller, som derfor også vækker størst genkendelse hos folk. Men nu er der kommet en række andre producenter af bærbare videoafspillere på det danske marked. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at vi omtaler et specifikt produkt," siger DRs direktør for tv og nye medier, Lars Grarup. Han ønsker samtidig at understrege, at DR har valgt et såkaldt åbent videoformat til sine video-podcasts. Det betyder, at de tv-programmer, DR gør tilgængelige som video-podcast, uden tekniske hindringer kan konverteres til andre videoformater.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også