Ny version af Windows bliver forsinket

MediaWatch

Den nyeste version af Microsofts verdensdominerende styresystem Windows bliver forsinket og frigives først i 2007 til private. Windows Vista, som den længe ventede opdatering hedder, skulle have været i handlen i sidste halvdel af 2006. Men nu er launch-partyet for private udskudt til januar 2007, skriver Reuters. Erhvervskunderne kan først begynde installationen af styresystemet i november, meddeler software-giganten. Microsoft forklarer forsinkelsen med, at den overordnede kvalitet - især sikkerheden - skal forbedres, og at pc-producenterne ikke er interesseret i et nyt styresystem midt i julesalget. Windows Vista er det første styresystem fra Microsoft, siden Windows XP blev lanceret for næsten fem år siden. Bill Gates' selskab sidder på 90 pct. af markedet for styresystemer og har hårdt brug for en succes, der kan sætte skub i de ret statiske Microsoft-aktier. De faldt i øvrigt 3 pct. tirsdag, da forsinkelsen blev kendt på markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også