Jyllands-Posten undgår straffesag

MediaWatch

Rigsadvokaten har onsdag besluttet, at han ikke vil rejse straffesag mod Jyllands-Posten for artiklen "Muhammeds ansigter". Artiklen blev bragt den 30. september 2005 og indeholdt 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Tegninger som siden førte til massive protester mod Danmark, boykot af danske varer samt afbrændinger af flag og ambassader i Mellemøsten. "Min afgørelse er, at der ikke foreligger en overtrædelse af de nævnte regler i straffeloven," skriver rigsadvokat Henning Fode i sin afgørelse. Han understreger dog, at der ikke er ubegrænset ytringsfrihed. Straffelovens paragraf 140, der handler om religiøse følelser, beskytter mod spot og forhånelse, mens straffelovens paragraf 266 b beskytter personer eller grupper mod hån og nedværdigelse af deres tro. Rigsadvokaten skriver derfor, at det ikke er rigtigt, når Jyllands-Posten i artiklen, der fulgte med tegningerne, skriver, at "man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse." Men det har ikke været nok til en sag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også