Private radio- og tv-stationer i Schweiz får fire procent af licenspengene. Ideen er ikke på agendaen i Danmark, men dog ikke fremmed. Privat tv får i 2007 134 millioner kr. - mod 33 millioner før. Radiostationerne får 76 millioner – mod 36 millioner, skriver radionyt.com. For statsradioen SRG koster beslutningen 143 mio. kr., hvoraf staten vil finansiere halvdelen. Det betyder iflg. SRGs talsmand, Simon Meyer, at man kan opretholde de hidtidige programaktiviteter. Tanken om, at de 3,4 milliarder danske licenskroner fordeles anderledes, er ikke fremmed i Danmark. På et seminar først på året foreslog medierådgiver Thomas Madsen-Mygdal, at det i en digital verden er muligt at skabe mere public service produktion for pengene, ved at lade en mangfoldighed af virksomheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner levere indhold, frem for at overdrage hele licensen til Danmarks Radio. Den fuldstændige gentænkning af public service-begrebet er ikke kritik af DR, men bekymring for public services fremtid. Baggrunden er, at alle små og store virksomheder og enkeltpersoner med en almindelig PC kan levere indhold, direkte fra den rigtige verden. Teknologien er til stede - eneste krav er talent og passion, som Thomas Madsen-Mygdal formulerer det. DRs nyhedsdirektør finder ikke tanken tiltrækkende. "Thomas Madsen-Mygdal glemmer, at DR sikrer uafhængighed af kommercielle interesser, og at DR sikrer en certificering af den information, der kommer ud til folk. Det vil mange små kommercielle virksomheder ikke kunne," siger nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, DR. Thomas Madsen-Mygdal afviser, at der overhovedet findes uafhængige journalister. "Alle journalister, hvor de end arbejder, kan tilstræbe at belyse en sag fra flere sider, men de bliver aldrig 100 procent upartiske eller objektive. Det faktum at man sidder i DR betyder ikke, at man er mere uafhængig end hos andre medier," siger han.