Angreb på mediehus i Kenya

MediaWatch

Maskerede bevæbnede mænd, som ifølge BBC formodes at være politifolk, stormede torsdag kontorene på et af Kenyas største mediehuse. Angriberne ødelagde eller afmonterede trykpresser, brændte aviser og lukkede en tv-station, lyder det. Kenyas informationsminister har afvist ethvert kendskab til angrebet, mens en oppositionsleder beskriver det som en "sort dag" for landet. Tre journalister fra mediehusets avis Standard er i flere dage blevet tilbageholdt uden sigtelse efter at have skrevet en kritisk historie om præsident Mwai Kibaki. Historien handlede om, at præsidenten skulle have afholdt hemmelige møder med et højtstående medlem af oppositionen. Begge parter har afvist. Mediehusets redaktionelle direktør, Kwendo Opanga siger til BBC, at han føler sig sikker på, at det var politifolk, der stod bag angrebet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også