Medarbejdere truer it-sikkerhed

MediaWatch

Medarbejderne er den største trussel mod it-sikkerheden i landets virksomheder, viser en rundspørge blandt landets it-chefer. Det er særligt medarbejdernes omgang med virusinficerede emails, der vækker bekymring hos de it-ansvarlige, dokumenterer undersøgelsen fra branchenetværket Dansk IT. It-chefernes uro for de ansattes computeradfærd overskygger således vanskeligheder med at holde sig orienteret om aktuelle trusler og med at skaffe de rigtige kompetencer til at tackle angreb mod it-sikkerheden. Problemet med at styre medarbejderne er langt fra nyt, og Dansk IT finder det derfor tankevækkende, at så mange it-chefer stadig kæmper med problemet. "Det er vigtigt, at virksomhederne erkender behovet for løbende opkvalificering af medarbejderne, siger politisk konsulent i Dansk IT Gitte Madsen og uddyber: "Det er ikke altid nok at lave et sæt af retningslinjer, hvor man f.eks. fortæller medarbejderne, hvad et sikkert password er. Hvis man vil sikre sig, at de reelt benytter sig af sikre passwords og ikke udleverer dem i forkerte situationer, så er det vigtigt, at man forsyner sine medarbejdere med en viden om, at det rent faktisk kan få fatale konsekvenser for virksomhedens lønudbetalinger, kunderelationer osv., hvis en hacker får adgang til systemet. Det er altid lettere at huske og efterleve regler, hvis man har udviklet en forståelse for deres berettigelse."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også