It-institutter efterlyser flere studerende

MediaWatch

Den danske it-branche er under pres, og efterspørgslen efter it-medarbejdere med længerevarende uddannelse er større end tidligere. 12 institutledere fra de danske it-uddannelser er gået sammen for at samarbejde og skabe initiativer, der skal lokke flere studerende til deres fag, skriver Jyllands-Posten. Målene er blandt andet større faglig bredde, større internationalisering og flere kvindelige studerende. Institutleder fra Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet, Kurt Jensen, udtaler, at rekrutteringen af nye studerende er nødt til at være langsigtet, og at man skal forsøge at fange eksempelvis pigers interesse for faget tidligere i forløbet end gymnasiet. Fremgangsmåden for fælles promovering af faget er eksempelvis informationsmøder og åbent-hus arrangementer for folkeskoleelever. I sommer var kun fem ud af 100 optagne studerende kvinder, og en stigning vil dels betyde større mangfoldighed i faget, dels at der uddannes flere kandidater til de mange arbejdspladser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også