TV 2-direktør: Kandidatlisten vokser

MediaWatch

Medie spin: Næstformanden i TV 2s bestyrelse Lars Nørby Johansen ligner – også - en kommende TV 2-direktør. Den spekulative kandidatliste til TV 2-jobbet er lang, og nu har den fået et navn mere. Lars Nørby har stået i spidsen for udarbejdelsen af tv-selskabets strategiplan, og han har flittigt luftet de fremtidige visioner i flere medier. I Børsen Mediemarked er det ligefrem blevet til en hel artikelserie, hvor Lars Nørby bl.a. har beskrevet planerne om oprettelsen af flere nye tv-kanaler, en offensiv strategi på nye medieplatforme og ønske om, at en ny, landsdækkende radiostation bliver inddelt i regioner. Det er blevet bemærket i branchen, og det hat sat rygterne i gang. Lars Nørby kunne hverken af- eller bekræfte, at han er kandidat, oplyste han, da P1s "Mennesker og Medier" påtog sig at gøre noget ved spekulationerne. I sin ugentlige mediekommentar slog værten, Lasse Jensen, fast, at erhvervssværvægteren Lars Nørby – Mr. Cooperate Governance - passer profilen, hvis man fortolker bestyrelsens ønsker i den retning, at TV 2 søger en direktør, der er en samfundsperson og en menneskekender.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også