Mere børn eller sport på TV 2

MediaWatch

I fredags gættede MediaWatch på, at TV 2 står klar med en børnekanal til efteråret. Ekstra Bladet tror på en helt anden genre. Mediabureauerne gætter jævnligt på, hvilke genrer TV 2 vil kaste sig over. Det blev en filmkanal i efteråret, og de næste på listen er en nyhedskanal, sportskanal eller ungdoms/børnekanal. Flere TV 2-initiativer på børneområdet, herunder branding af nye børneflader som "TV 2 Teddy", indikerer, at der varmes op til en regulær børnekanal. Nu gætter Ekstra Bladet i stedet på, at den nye kanal bliver en sportskanal. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil TV 2 lancere en stor sportssatsning 1. september. TV 2 har rettigheder til blandt andet Formel 1, håndbold, ishockey og visse fodbold-landskampe. Stationen kan få problemer med at fylde en sportskanal, fordi den mangler direkte begivenheder, ikke mindst fodbold, vurderer Ekstra Bladets sportsredaktion. TV 2 var med i kampen om rettighederne til Champions League, men tabte til Viasat, der har erhvervet dem frem til maj 2009. Det samme er tilfældet med FA Cup'en, Liga Cup'en, engelske landskampe samt den franske og hollandske liga, som alle sendes på Viasat-kanaler. TV 2 kan ikke vise Formel 1, fodboldlandskampe og håndboldkampe på en ny sportskanal, da de begivenheder skal sendes på landsdækkende TV 2. Ekstra Bladet har ikke kunne indhente kommentarer fra sportschef Morten Stig Christensen eller produktionschef Flemming Meier. TV 2 har lovet mindst en ny kanal hvert år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også