Gratisavis står overfor distributionsudfordring

MediaWatch

Metroxpress ønsker en ny husstandsomdelt gratisavis held og lykke, men studser over omkostningsniveauet for distribution. Metroxpress' direktør er som mange andre lettere overrasket over, at der i går meldte sig en ny konkurrent på gratisavismarkedet. "Vi har altid respekt for nye konkurrenter, ikke mindst når de har en islandsk pengekasse i ryggen. Derfor vil vi holde et vågent øjne med den nye avis, og se om dens entré kræver justeringer af vore aktiviteter," siger direktør Søren Riis til MediaWatch. "Vi ved endnu ikke særlig meget om planerne, men det ser ud til, at morgenaviserne bliver udfordret. Det nye projekt fødes dog også med sine egne store udfordringer," påpeger direktøren. Søren Riis forudser, at den nye avis vil dække de største byer og ca. 800.000 husstande. Det giver dog anledning til undren over de faste distributionsomkostninger. "Vore interne estimater viser, at for at trykke en gratisavis på 48 sider og sende den med posten til f.eks. 800.000 husstande, så står en ny avis med en daglig omkostning på 1,2 millioner kr. for de to poster." Søren Riis har desuden svært ved at forstille sig en regulær nyhedsavis, der først udkommer, når posten når frem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også