Jyllands-Postens image skærpet

MediaWatch

Jyllands-Postens netavis firedobler trafikken, og avisen image er skærpet oven på balladen om Muhammed-tegningerne. Selv om Jyllands-Posten i nogen grad er i modvind i befolkningen, især efter de voldsomme internationale reaktioner, så har avisen på lidt længere sigt gode chancer for at skærpe sin profil og kan sagtens komme styrket ud af sagen, skriver Søndagsavisen. Frederik Preisler, der er partner i reklamebureauet Propaganda, vurderer, at enten er balladen om tegningerne det vigtigste, der et sket for Jyllands-Posten i de seneste ti år, eller også har det ødelagt avisens brand de næste 15 år. Det afhænger af øjnene, der ser. Den største trussel for Jyllands-Posten har længe været risikoen for at blive glemt. Det er der i hvert fald ændret på nu. Avisen har gjort det modsatte af de fleste aviser, der alle markedsfører sig forsigtigt og pænt overfor de samme læsergrupper, lyder Frederik Preislers analyse Balladen har ikke påvirket annonce- eller abonnementssalget. Jyllands-Posten kan konstatere, at hverken oplag eller salg er ramt. Annoncesalget går endda glimrende, men det skyldes formentligt snarere de gode konjunkturer. Det har næppe noget med Muhammed-sagen at gøre, vurderer avisens kommercielle direktør, Torsten Bjerre Rasmussen. Den største forandring er dog, at trafikken på www.jp.dk er firedoblet siden krisens start.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også