Ellemann: JP-chef bør gå af

MediaWatch

Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen mener, at Jyllands-Postens chefredaktør bør gå af. Den tidligere udenrigsminister og formand for Venstre synes, at avisen skal hjælpe til en løsning på den internationale krise, som de 12 tegninger af profeten Muhammed har medført. Og ifølge Ellemann sker det bedst ved, at chefredaktør Carsten Juste går af. Ellemann-Jensen siger til Jyllands-Posten, at når en chefredaktør erkender, at han har foretaget et fejlskøn og siger, at han ikke ville have gjort, som han gjorde, hvis han vidste, hvad det førte til, så bør han sige sin stilling op. Den tidligere udenrigsminister henviser til, at chefredaktør Carsten Juste i sidste uge tilkendegav, at hvis han havde vidst, at Muhammed-tegningerne ville føre til boykot og trusler mod danske liv, ville han ikke have bragt tegningerne. Carsten Juste har tidligere givet udtryk for, at hans tikendegivelser var af hypotetisk karakter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også