Internettet er fremtidens vigtigste mediekanal

MediaWatch

Brancheforening ønsker politisk accept af, at trådløst bredbånd bliver borgernes vigtigste kilde til mediedistribution. Ifølge Foreningen af Danske Internet Medier er der stor politisk fokus på udbredelsen af teknologier, som slet ikke efterspørges af forbrugerne. FDIM peger på DAB Radio og det digitale jordbaserede sendenet – DTT. "Man bør i stedet bruge ressourcer på at fremme teknologier, som reelt efterspørges. Eksempelvis langtrækkende, trådløst bredbånd," siger FDIM’s formand Christian Peytz til MediaWatch. FDIM repræsenterer de danske internetmedier og dermed en række interesser inden for nye medier. FDIM har formuleret et medieudspil for at gøre opmærksom på forhold, der ikke nødvendigvis sorterer direkte under medieforhandlingerne, men har væsentlig indvirkning på internetmediernes virke. FDIM mener, at politikerne bør stimulere udviklingen af det trådløse samfund. Udbredelsen af bredbånd har de senere år været i vækst. Udviklingen har primært været drevet af de danske forbrugeres behov for at udnytte de stadig mere rige oplevelser, produkter og services, som internettet giver. En stor del af de danske husstande har i dag adgang til bredbånd. Internettet er ændret fra at være et sted, man læser e-mails, til en bred adgang til alle medier: aviser, radio og tv – og på det seneste også telefoni. Dermed er nettet blevet en vigtig distributionskanal for traditionelle medier. "Desværre kan vi konstatere, at tildelingen af licenser til at udbrede det trådløse internet i det offentlige rum lider under en regulering, der medfører lang og uigennemsigtig sagsbehandling," siger Christian Peytz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også