Bredt medieforlig er muligt

MediaWatch

Danmarks Radio bliver næppe et stridspunkt, og der er gode muligheder for et bredt medieforlig, viser en test blandt medieordførerne. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale bør kunne finde sammen i et bredt medieforlig. Det viser en videns- og holdningstest på medieområdet, som fagbladet Journalisten har gennemført med syv medieordførerne. Medietesten blev efterfølgende bedømt af Lasse Jensen, vært på P1s "Mennesker og Medier", og Niels Krause Kjær, vært på programmet DRs "Krause på tværs", og de to er enige om, at der er gode udsigter til et bredt forlig. Ét af de helt afgørende emner i medieforhandlingerne er DRs fremtidige rolle og råderum. Lasse Jensen og Niels Krause Kjær konkluderer blandt andet, at der blandt ordførerne synes at være opbakning til den nuværende såkaldt brede forståelse af public service-begrebet, som DR har indført. Lasse Jensen tilføjer, at den kampagne for at skabe forståelse for det brede public service-begreb, Christian Nissen startede for nogle år siden, og som Plummer har fortsat, er lykkedes. Begge er dog overbeviste om, at der bliver diskussion om finansieringen af DRs public service-tilbud på de nye platforme. Lasse Jensen udtrykte for nylig tro på et bredt forlig overfor MediaWatch, men han frygter også, at det ødelægges af politisk strategi. "Lytter man til de nuværende ordførere, hvoraf flere er nye, er der ikke længere så langt fra Socialdemokraterne til Venstre, når vi ser på de store linier. Et vildt bud ville være, at et bredt forlig mellem regering, DF, Socialdemokraterne og De Radikale kun kan blokeres af regeringens overordnede ønske om, at Socialdemokraterne ikke må være med til noget som helst," sagde Lasse Jensen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også