Blanke dvd-skiver bliver billigere

MediaWatch

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) foreslår, at de blanke dvd-skiver, som bruges til at kopiere musik og film på, skal være meget billigere. Samtidig med at prisen skal sættes ned på dvd-skiverne, lover Brian Mikkelsen, at kunstnerne ikke kommer til at miste penge. Baggrunden er, at regeringen gerne vil mindske grænsehandlen med dvd-skiver. Derfor er planen at nedsætte afgiften fra ti kr. til tre kr. "Jeg synes, at det er fornuftigt at sænke dvd-vederlaget til tre kroner og helt friholde hardware for vederlag. For det første nyder forbrugerne godt af de lavere priser. For det andet vil den markante sænkning gavne den danske samfundsøkonomi, idet grænsehandlen i forhold til især Tyskland mindskes," Brian Mikkelsen (K). En blank dvd-skive koster i dag mellem 20-30 kr., hvorfor afgiften svarer til mellem 33 og 50 pct., hvilket er for meget. Fire ud af fem blanke skiver købes i Tyskland og Skatteministeriet vurderer, at kunstnerne ikke vil miste indtægter, når priserne sættes ned, da salget til gengæld vil øges herhjemme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også