TDC betragter salg som realitet

MediaWatch

TDCs bestyrelse bød fredag morgen de nye ejere velkommen. Bestyrelsen betragter nu gennemførelsen af købet som sikker. Da fristen for købstilbuddet for anden gang udløb fredag morgen havde kapitalfondene, samlet i selskabet Nordic Telephone Company (NTC), fået tilsagn fra 88,2 pct. "Dermed er alle betingelser for gennemførelsen af købet opfyldt, og det betyder, at NTC nu endegyldigt bliver ny kontrollerende aktionær i TDC," lyder det i en meddelelse fra bestyrelsen. I første omgang skulle kapitalfondene have haft godkendelse fra 90 pct. Men da det ikke lykkedes, sænkede man grænsen. Det har ført til protester fra ATP, som med 5,51 pct. af aktierne har afvist at godkende tilbuddet. Bestyrelsen frygter dog ikke, at der skal blive problemer med godkendelsen. "Vi er tilfredse med den markante opbakning til bestyrelsens anbefaling om at sælge aktierne til NTC, som det store antal accepter er udtryk for," siger TDCs bestyrelsesformand Thorleif Krarup. Også koncernchef Henning Dyremose opfatter sagen som klar. "Vi ser frem til en konstruktiv hverdag med vores nye ejere," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også