NTC kan ikke smide aktionærer ud

MediaWatch

De fem kapitalfonde NTC skal have over 90 procent at alle TDC-aktier, hvis de vil fjerne selskabet fra Københavns Fondsbørs. Det skriver Københavns Fondsbørs i et svar til ATP. ATP, der ejer fem procent af aktierne i TDC har spurgt Fondsbørsen, om NTC efter en vedtægtsændring kan tvangsindløse selskabets øvrige aktionærer, selvom selskabet ikke har 90 procent af aktierne men blot 85,5 procent, som NTC har nu. I svaret har Fondsbørsen ikke taget stilling til den konkrete sag. Fondsbørsen henviser i stedet til en afgørelse fra 2001, hvor Fondsbørsen fandt, at det var uforeneligt med en børsnotering at gennemføre tvangsindløsning af mindretalsaktionærer gennem en vedtægtsændring, medmindre hovedaktionæren råder over mere end 90 procent af kapitalen eller stemmerne. ATP har stillet spørgsmålet, fordi ATP frygter, at de fem kapitalfonde under det fælles selskab, Nordic Telephone Company, vil ændre vedtægterne i TDC på en ekstraordinær generalforsamling og på den måde smide de resterende aktionærer ud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også