TV 2-kanaler befæster stærk kommerciel position

MediaWatch

Det ekspansive firekanalssystem fra TV 2 dominerer det kommercielle tv-marked, og der skal anderledes pågående programlægning til, hvis der skal ændres på det. Hverken TV3-gruppen, SBS TV eller nye kræfter hos MTV og Discovery formår at gøre et indtryk i 2005. Ingen af dem magter at sætte TV 2-gruppen under pres. TV 2-gruppen, der nu tæller fire kanaler, er gået frem med 1,2 procentpoint til en kommerciel share på 62,7 procent i 2005, målt blandt de 21-50-årige. Markedsbevægelserne ligner således en kopi af de foregående år: TV3-gruppen og SBS må igen aflevere lidt mere til konkurrenten. I 2005 betalte de med 1,2 point til TV 2 og 0,2 point til både Discovery og MTV. "Der er kommet flere stationer til år for år, men den overordnede konklusion er, at Viasat og SBS aldrig har været mere presset på seerandelene, end de er nu. Da stærke alternativer til TV 2 er fundamentet for et sundt, konkurrencepræget tv-marked, havde jeg gerne set en anden udvikling i 2005," siger TV director Jacob Holbech Rasmussen, Initiative Universal, til MediaWatch. Han glæder sig dog over, at kommercielt tv vandt 2 procentpoint fra DR i 2005. Mediekonsulent Jesper Sehested Lund advarede om den accellerende TV 2-dominans for nogle måneder siden. På MediaWatch rettede han en hård kritik af, at TV 2 har let spil og uden besvær kan tvinge Viasat og SBS TV i knæ. Jesper Sehested Lund er direktør for konsulentfirmaet JSL MANAGEMENT ApS og tidligere mangeårig direktør for SBS og TvDanmark. Ifølge ham er problemet, at de private har droppet den pågående programlinie, der i sin tid gav succes. Lund argumenterede, at TV3 og TvDanmark gennem de senere år har valgt en programstrategi, hvor de ser sig selv som en "lidt friskere" udgave af TV 2. Men det er ikke en vinderstrategi, når TV 2 er så dominerende. De private skal tilbyde seerne et markant anderledes alternativ til den kendte vare, lød analysen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også