Bureau: TV 2s politiserie tegner lovende

MediaWatch

TV 2s politiserie spås potentiale og kommerciel styrke, men ikke på niveau med DRs tungeste sværvægtere. TV 2s nye politiserie Anna Pihl placeres på mandage. Den får premiere mandag den 13. februar. Dansk drama påkalder sig altid opmærksomhed i tv-branchen, fordi genren har potentiale til at flytte store seergrupper, og skubbe til styrkeforholdet, hvis de altså rammer rigtigt blandt seerne. Det har en lang række af DRs serier gjort, lige fra Bryggeren, Taxa til Krøniken, der har ligget på mellem én million og 2,5 million seere i snit. TV 2s Strisser på Samsø lå på 1,7 millioner seere i gennemsnit. Den seneste advokatserie Forsvar fik dog en mere lunken modtagelse og lå i snit på 740.000 seere. "Det er min vurdering, at Anna Pihl vil overgå såvel Hotellet som Forsvar. Danskerne er pr. definition vilde med blå blink og drama, ta' bare Rejseholdet, så meget skal gå galt, hvis ikke det bliver en seermæssig succes," spår TV Director Claes Bragaard, OMD, overfor MediaWatch. Claes Bragaard finder en placering mandag aften særdeles interessant, fordi TV 2 med Station2 kan bygge sig et brand – en kriminalaften - men han tror dog ikke, TV 2s serie lægger sig på niveau med DRs kæmpe succeser. TV2 serien er på 10 afsnit. Hovedrollen - Anna Pihl - spilles af Charlotte Munck. Derudover ses blandt andre Iben Hjejle, Paw Henriksen, Claes Bang, Tammi Øst, Peter Mygind, Kurt Ravn og Peter Hesse Overgaard på rollelisten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også