Reklamedirektør skifter til Ekstra Bladet

MediaWatch

Administrerende direktør for Dansk Reklame Film Steffen Andersen-Møller skifter til Ekstra Bladet, hvor han skal være redaktionschef. Det er på Ekstra Bladet sportsredaktion, Steffen Andersen-Møller fra marts skal svinge dirigentstokken. "Jeg har fået en mulighed, som jeg simpelthen ikke kunne sige nej til. Sporten har altid betydet meget for mig - og det samme gælder Ekstra Bladet. Sporten har udviklet sig til at være en magtfaktor både økonomisk, kulturelt og socialt og er i dag en af de få fællesnævnere, vi stadig har i vores samfund," siger Steffen Andersen-Møller. Steffen Andersen-Møller forlader direktørstolen hos Dansk Reklame Film efter fem år og forventer at fratræde til marts næste år. Der er endnu ikke fundet en afløser hos Dansk Reklame Film.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også