Nordisk Journalistcenter nedlægges

MediaWatch

Nordisk Journalistcenter nedlægges som institution, men aktiviteterne overgår til Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE). Nordisk Ministerråd har besluttet, at Nordisk Journalistcenter (NJC) fra årsskiftet skal lukkes, og de allerede planlagte aktiviteter for 2006 skal overgå til CFJE i Århus. I løbet af næste år skal en ekstern konsulent lave en strategi for videreudvikling og modernisering af kursusvirksomheden under NJC. Dog bliver det planlagte otte-ugers kursus afholdt som planlagt på Pressens Uddannelses Center i Vennelystparken i Århus. Hvad fremtiden bringer for NJC vides endnu ikke, men CFJEs direktør Jens Otto Kjær Hansen siger, at der er al mulig grund til at styrke det nordiske samarbejde om kompetenceudvikling inden for journalistikken, og det kan NJC blive et vigtigt led i.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også