Dyne-Larsen krænkede ophavsretten

MediaWatch

Dynekongen Lars Larsen skal betale 77.000 kr. til to journalister fra B.T. fordi han saksede artikler til sin bog. Stifteren af Jysk-koncernen skal betale pengene, fordi han overtrådte ophavsretten ved helt eller delvist at genoptrykke tre artikler fra B.T. i sin bog 'Godaw – jeg hedder Lars Larsen.' Bogen blev uddelt til 2,4 mio. danske husstande. I Dansk Journalistforbund (DJ) er man delvis tilfreds med, at Lars Larsen nu har tiltrådt dommerens tilkendegivelse, som betyder, at Larsen skal betale 77.000 kr. til de to journalister. "Vi fik ikke medhold i, at selve bogen var decideret markedsføring, men fik medhold i, at bogens store oplag selvfølgelig skulle afspejle sig i vederlaget og godtgørelsen som journalisterne har fået tildelt," siger juridisk konsulent Christian Dølpher. Han har ført sagen for journalisterne Daniel Bergsagel og Carsten Agertoft Andersen. DJ havde krævet 130.000 kr. til journalisterne. Lars Larsen mente, at brugen af artiklerne faldt ind under citatreglerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også