EU vil tillade reklamer i tv-programmer

MediaWatch

EUs mediekommissær ventes tirsdag at fremlægge en liberalisering af reglerne for delvis skjult reklame i tv-programmer. Kommissær Viviane Reding vil give kommercielle tv-stationer lov til i begrænset omfang at anvende såkaldt "product placement" i deres udsendelser, skriver MediaGuardian. Initiativet er et led i EUs aktuelle revision af "tv uden grænser-direktivet" fra 1989. Annoncørernes produkter må dog kun indgå i programmerne, hvis seerne bliver advaret på forhånd. Og product placement vil fortsat være bandlyst i nyhedsudsendelser, børneprogrammer og religiøse udsendelser. De kommercielle tv-stationer imødeser en liberalisering med spænding. De peger på, at man allerede i dag kan købe videooptagere (Personal Video Recorder), der kan vise udsendelser og film uden reklamepauser - en teknologi, der truer de traditionelle 30 sekunders tv-reklamer på livet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også