TV 2: Udbud af lokal-tv sendere er ren teori

MediaWatch

Lad lokale tv-frekvenser indgå i fremtidens digitale sendermuligheder, siger TV 2, mens MTG er tilfredse med at deres ønske blev hørt. Der bliver mulighed for at byde på TV Danmarks 18 lokale sendefrekvenser, når sendetilladelserne udløber i løbet af perioden 2006-2009. Det er MTG, der har ønsket, at frekvenserne bliver sat i udbud, og ikke blot forlænget. MTGs adm. direktør Jørgen Madsen siger til MediaWatch: "Vi er meget tilfredse med, at frekvenserne bliver udbudt. Vi har argumenteret for dette udbud, og det er tilfredsstillende at vore argumenter er blevet hørt. For os er det principielt vigtigt, at man følger reglerne om udbud. Det gør, at der foretages en fair fordeling af samfundets sparsomme frekvenser med de bindinger, som kulturpolitiske overvejelser tilsiger," siger Jørgen Madsen, der ikke afslører om MTG er interesseret i sendemulighederne. TV 2 driver nu tre tv-stationer, der distribueres via kabel og satellit, og kunne godt drage nytte af ekstra jordbaseret distribution. Men TV 2s økonomidirektør Anders Kronborg har meget svært ved at se ideen. "Det er en teoretisk diskussion," siger han til MediaWatch. Anders Kronborg peger på, at det digitale jordsendenet (DTT) går i luften den 1. april 2006 med én mux, og der er truffet beslutning om, at hele det analoge sendenet slukkes i oktober 2009. "Det betyder, at de sidste, men centrale sendetilladelser, først udbydes lige inden nettet faktisk slukkes. At etablere en kanal på det grundlag, synes jeg ser mere end almindelig vanskeligt ud." TV 2-direktøren anbefaler, at medieordførerne i stedet inddrager de lokale frekvenser i de fremtidige DTT multiplekser. MediaWatch har forsøgt at få en uddybning af intensionerne fra den radikale medieordfører Simon Ammitzbøll, der står bag forslaget, men det er ikke lykkedes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også