Internettet og fagbladene vokser hurtigst

MediaWatch

Sløvt kvartal for kommercielt tv, men ellers flotte vækstrater for de fleste mediekategorier. Dansk Annoncørforening noterer sig med glæde, at annoncemarkedets investeringer i medierne tegner fornuftige i 3. kvartal 2005. Vækstraterne fremgår af ReklameForums Annoncebarometer for 3. kvartal, der rapporterer nettotal. "Det tegner ganske lovende, som forudset i Trend-analysen fra DMF ved årets begyndelse," siger direktør Otto Christiansen, Dansk Annoncørforening, DAF, der repræsenterer ca. 80 storannoncører. DAF kan således slutte sig til gruppen af positive mediekommentatorer: "Internettet er igen gået voldsomt frem med ca. 26 procent, men også dagbladene har kunnet mærke blidere vinde med en ca. 8 procent fremgang. Fagbladene har virkelig rykket med ca. 20 procent, men ugeblade/magasiner viser en fremgang på ca. 10 procent," siger Otto Christiansen til MediaWatch. 90’ernes store vækstområde, kommercielt tv, halter til gengæld bagefter med en fremgang på ca. 2 procent i kvartalet. "Tredje kvartal var en uforklarlig stilhed før stormen. Tv kommer stærkt igen i fjerde kvartal," siger Broadcast Director Flemming Jensen, Mediaedge:cia. DAF afventer med interesse, om fremgangen i 3. kvartal primært skyldes kommunalvalget, eller om væksten vil fortsætte. "Mit personlige gæt er, at opsvinget har bidt sig fast og at vi vil se pæne vækstrater i resten af 2005," forudser DAF' direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også