Reality giver boom i bandeord

MediaWatch

Engelske seere mener, at reality-tv har medført flere bandeord i sendefladen. Og banderiet begynder tidligere på aftenen. Storbritanniens uafhængige medieregulator Ofcom har gennemført en undersøgelse af tv-seernes oplevelse af sprogbrugen i landsdækkende tv-programmer. Og tendensen er klar: Sproget er blevet mere og mere grimt i britiske fjernsyn i løbet af de seneste år. Og de adspurgte peger især på soap og reality som genre, hvor vulgariteten trives. Selv personer, som ikke bliver stødt af de mange bandeord, har bemærket trenden, skriver The Guardian. Det ord som britiske tv-seere generelt finder mest anstødeligt er "cunt", mens "motherfucker" tager prisen som den groveste "fornærmelse med seksuelle undertoner". "Fuck" og "fucking" får stadig overlæben til at stivne hos mange briter, mens "bugger" ifølge undersøgelsen er den mildeste ed, en tv-person kan tage i sin mund. Ofcom opfordrer på baggrund af undersøgelsen tv-stationerne til at vaske munden, især fordi bandeordene for længst er rykket ind i den del af sendefladen, der ligger før de mindstes sengetid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også