DF vil tillade sponsorskilte på DR

MediaWatch

Private virksomheder skal have lov til at sponsere DRs programmer, mener Dansk Folkeparti, der på den måde vil undgå licensstigninger. DFs næstformand, Peter Skaarup, siger til Børsen, at han ikke kan se de store problemer i, at DR finansierer sine aktiviteter på den måde. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er åben over for forslaget. Ifølge Kulturministeriet er der intet i vejen for, at DR viser sponsorskilte før og efter programmerne. DR fremlagde mandag sine planer for perioden 2007-2010, der bl.a. rummer forslag om flere tv-kanaler, mere dansk dramatik og bedre børne- og ungdomsprogrammer - ikke mindst til internettet og mobiltelefonen. Det kræver flere penge, og DR har derfor foreslået, at licensen hæves med 300 kr. over den fireårige periode. Det er hverken regeringen eller DF dog indstillet på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også