Regeringen og DF afviser licensløft

MediaWatch

Regeringen afviser blankt DRs ønske om at få licensen sat op. Det samme gør Dansk Folkeparti, mens den øvrige opposition er mere positiv. Generaldirektør Kenneth Plummer fremsatte mandag DRs eget udspil til det kommende forlig. Et væsentligt element var en stigning i licensen på 300 kr. over en fireårig periode. Pengene skal blandt andet bruges til at åbne tre-fire nye kanaler, og så skal DR tilbyde bedre indhold på internet, mobiltelefoner og andre platforme. Men kulturminister Brian Mikkelsen (K) mener, at danskerne allerede betaler nok i licens. Han siger til Politiken, at det er positivt, at licensen er faldet lidt de senere år. Og den tendens skulle gerne fortsætte. Også Dansk Folkepartis medieordfører Poul Nødgaard er bekymret over ønsket om højere licens. Han er også betænkelig ved DRs plan om eget nyhedsbureau. "Vi er ikke tilbøjelige til at støtte en plan om, at DR skal bruge licensmidler til at udkonkurrere den private nyhedstjeneste Ritzau for at nå sine i øvrigt glimrende mål om flere kanaler og 24-timers nyheds-tv," siger han. De Radikales medieordfører Simon Emil Ammitzbøll er mere åben for forslaget om højere licens. "Mere og bedre public service kræver nu engang flere penge," siger han. Skatteminister Kristian Jensen understreger, at en stigning i licensen ikke er et brud med skattestoppet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også