100FM sidder klar med sagsanlæg

MediaWatch

Radio 100FM er klar med et sagsanlæg mod staten, hvis den femte radiokanal sælges for mindre end det, Sky oprindeligt gav. Hollandske Talpa, der er selskabet bag Radio 100FM, bød for to år siden 22,5 mio. kr. i årlig koncession for den sjette FM-kanal, mens Sky gav 54 mio. for den landsdækkende femte kanal. Men nu skal kanal fem sælges igen, efter Sky har opgivet ævred, og hvis prisen bliver lavere end 54 mio. kr. vil 100FM kræve kompensation, siger bestyrelsesformand Jesper Sehested Lund til Berlingske Tidende. Han mener, konkurrencesituationen vil blive forrykket markant, hvis kanalen f.eks. bliver solgt til 25 mio. kr., og det kan 100FM ikke leve med. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) siger, at han gerne vil have, at 100FM klarer sig godt, men samtidig slår han fast, at man har købt til en given pris på et givent tidspunkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også