MTV afviser Discovery-nederlag

MediaWatch

Tv-stationen MTV kan ikke genkende historien om, at videnskabskanalen Discovery er mere populær end musik-stationen. Urban skrev tirsdag, at unge i aldersgruppen 12-20 år ser næsten dobbelt så meget Discovery som MTV. Men MTV Networks påpeger nu i en pressemeddelelse, at historien er baseret på seertal i en uge, der ikke er repræsentativ. Uge 42 – som der ifølge MTV er tale om – var således Discoverys bedste målt på seertal siden 1997. Programdirektør hos MTV Jakob Mejlhede afviser på den baggrund, at der skulle være tale om en tendens og påpeger, at kun i seks ud af 44 uger i 2005 har Discovery haft flere seere end MTV og Voice TV tilsammen. MTV mener derfor, at det er useriøst, når man bruger uge 42-tallene til at argumentere for, at tv-stationen er kørt træt. "Vi tager da gerne snakken, men for os at se, peger tallene på alt andet end "træthedstegn". Siden vi lancerede den danske kanal har vi konstateret markant fremgang - nemlig en øgning i sete minutter på det danske marked med 61 pct. i målgruppen 15-24 år og 41 pct. i målgruppen 15-34 år. En "tendens", som vi har tænkt os at fortsætte ved relevant og lokal programudvikling," siger Jakob Mejlhede.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også