Gratismagasiner på fremmarch

MediaWatch

Gratismagasinerne er på hastigt fremmarch herhjemme. Hver måned bliver et nyt gratismagasin lanceret og danskerne elsker det. Også annoncørerne er vilde med konceptet, for effektiviteten er umiddelbar. Derfor er gratismagasinerne også en alvorlig konkurrent til købemagasinerne på glittet papir. En fokusgruppeundersøgelse lavet af Mediabureauet Carat viser, at brugerne af blade som "Kiwi", der ligger i Netto, "Skøn", der ligger hos Matas og "Where2go" og "Citadel", som forefindes i tøjbutikker og cafeer, især værdsætter den høje nytteværdi, magasinerne repræsenterer. Magasinerne er fyldt med tips til hverdag og fest, hvorfor mange også klipper opskrifter og andet ud og gemmer, fortæller Malene Birkebæk Hübertz, mediaresearch director fra Carat til Berlingske Tidende. Det danske marked er dermed ved at følge i hælene på Storbritannien, hvor gratismagasiner er det hurtigst voksende medie udover internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også