Norske aviser satser på nettet

MediaWatch

De norske aviser, Dagbladet, VG og Aftenposten satser på deres netaviser og har næsten 40 procent flere netjournalister end for et år siden. Samtidig reduceres bemandingen i papirudgaverne. Mens antallet af medarbejdere på Dagbladets papirudgave det sidste år er reduceret med 70 årsværk har Dagbladets netavis fået tilført 17 nye årsværk i samme periode, skriver Dagens Næringsliv. Aftenpostens netsatsning tæller 60 ansatte mod 40 for et år siden, mens VG Nett for tiden søger efter fem journalister og vil have øget bemandingen fra 40 til 55 årsværk på et år. TV 2 Nettavisen har i dag 64 journalister og sælgere mod 52 på samme tid i fjor, mens dn.no har øget fra 17 til 20 ansatte. Totalt har de fem netaviser øget bemandingen med 37 procent det sidste år. Redaktionschef Helge Øgrim fra Dagbladets netredaktion, Multimedia, siger, at annoncetilvæksten nu giver nogle mere "robuste redaktioner", som kan skabe mere dybtegående journalistik, end nettet hidtil har været kendt for.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også