Post Danmark meldt for ublu priser

MediaWatch

Post Danmark bliver igen slæbt for konkurrencemyndighederne. Dansk Fagpresse klager over urimelige prisstigninger. Danske Fagpresse, der er brancheorganisation for fagblade, tidsskrifter og specialmagasiner, har besluttet at bede Konkurrencestyrelsen om at undersøge Post Danmarks dominerende stilling på markedet for distribution af uge- og månedsblade. Organisationen mener, Post Danmark udnytter sin førende position til urimeligt høje prisstigninger samtidig med, at vilkårene for distributionen er blevet dårligere. Ifølge Dansk Fagpresse er priserne for at sende medlemmernes blade ud siden marts sidste år blevet hævet mere end både den almindelige prisudvikling og priserne på Post Danmarks øvrige produkter. "Vi finder, at Post Danmark udnytter sit reelle monopol på distribution af små og mellemstore blade i en sådan grad, at det må stride mod konkurrencelovgivningen," siger Dansk Fagpresses direktør Christian Kierkegaard. Sidste år slap Post Danmark med nød og næppe helskindet fra en anklage om prisdumping i uddelingen af reklametryksager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også