Fremgang for Sonofon og Telenor

MediaWatch

Mobilselskabet Sonofon er tilsyneladende ved at få styr på økonomien, viser et solidt kvartalsregnskab. I tredje kvartal i år havde Sonofon et overskud på 120 mio. kr., og det er næsten tre gange bedre end samme tidspunkt i 2004, hvor selskabet endte med et samlet minus på 121 mio. kr. Omsætningen og indtjeningen voksede henholdsvis 14 og 23 pct. Væksten skyldes især, at Sonofon-kunderne ringede mere. Den gennemsnitlige minutforbrug er således steget med 22 pct. på et år. "Resultatet afspejler, at vi i de seneste seks måneder har prioriteret vores eksisterende kunder og en styrket lønsomhed i forretningen. Sonofon står nu med en stærk og lønsom kundebase med historisk lav afgang af kunder," siger Henrik Clausen, adm. direktør for Sonofon. Det danske mobilselskab ejes af norske Telenor, der også oplevede fremgang i tredje kvartal. Sammenlignet med sidste år steg overskuddet med 31 pct. - primært drevet af fremgang i Telenors udenlandske engagementer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også