Konkurrencen om TDC skærpes

MediaWatch

Endnu et konsortium har fået adgang til TDCs interne regnskabsbøger. De skulle ifølge Wall Street Journal have hævet deres pris. I forvejen har et konsortium bestående af Apax Partners, Permira Advisors, Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts & Co og Providence Equity Partners haft adgang til bøgerne. Og Netavisen Newspaqs kilde med kontakt til de forhandlinger vurderer, at et salg her kan være klar i løbet af to til fem uger. Men nu har endnu et konsortium bestående af Apollo, BC Partners, Cinven og Silverlake ifølge avisen fået adgang. De har hidtil været for langt nede i pris til, at TDC ville give adgang til bøgerne, lyder det. Hverken de to konsortier eller TDC har bekræftet rygterne. Men Netavisen Newspaqs kilde vurderer, at gennemgangen af bøgerne og den endelige forhandling af et salg kan tage op til fem uger. Også en tredje mulig køber er nævnt. Det er Swisscom, som længe har ledt efter en passende partner, men som dog ikke vurderes at være nået så langt som de to andre. I forbindelse med de løbende salgsrygter har der været nævnt en pris på omkring 70 mia. kr., mens koncernchef Henning Dyremose indirekte har fastholdt at prisen på TDC ligger nærmere de 100 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også