Sky Radio kæmper med dårlig økonomi

MediaWatch

Sky Radio har svært ved at klare sig i den hårde konkurrence på radio-markedet, og et egentligt overskud synes langt væk. På trods af markant vækst på det kommercielle radiomarked har Sky stadig underskud. Underskuddet i Sky Radios andet regnskabsår, der udløb den 30. juni, ventes at blive på niveau med sidste års underskud på 72 mio. kr., skriver Børsen. Offentliggørelsen af resultatet for andet regnskabsår ventes først til december. Børsen har med hjælp fra mediebureuaet Mediaedge:cia regnet på radioens reklamesalg, der trods en vækst på op imod 40 procent, ikke forventes at overstige 32,5 mio. kr. Det tal er milevidt fra radioens omkostninger. Sky Radio havde i august en share på 5,7 procent af radiolytterne og er blevet overhalet af bl.a. Radio 100FM med en share på 7,9.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også