DR vil hæve licensen

MediaWatch

Danmarks Radio skal fylde mere i mediebilledet. Derfor skal radio-tv-afgiften sættes op efter 12 år uden forhøjelser. Berlingske Tidende skriver, at Danmarks Radio i et udspil til de kommende medieforhandlinger foreslår, at licensen hæves med et par kroner om dagen. DRs ressourcedirektør Bent Fjord siger til avisen, at DRs indtægter siden 1922-93 har ligget fladt målt i faste priser. Samtidig vil DRs direktion med Kenneth Plummer i spidsen have afskaffet licensloftet, der har kostet DR 50-75 mio. kr. årligt siden indførelsen i 2002. Licensloftet indebærer, at indbetalte licenspenge fratages DR, så snart DR har indtægter på over 3,05 mia. kr. De ekstra penge, som DR ønsker, skal fortrinsvis bruges til at øge aktiviteterne på DRs internet og mobile platforme samt lancering af nye kanaler. Forslaget til medieforhandlingerne skal andenbehandles på et bestyrelsesmøde på torsdag, inden det kan præsenteres på et bestyrelsesmøde den 9. november. Det nuværende medieforlig udløber i slutningen af 2006, og der er lagt op til et nyt fireårigt forlig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også