Plummer afviser MTG-kritik

MediaWatch

DRs generaldirektør Kenneth Plummer er kold over for TV3-ejeren MTGs forsøg på at bremse en historiekanal. Plummer har planer om at udnytte de tusinder af historiske optagelser, der ligger i DRs arkiv, til at lave en egentlig historiekanal. Men endnu inden forslaget er lagt frem, har tv-selskabet MTG, der også driver kanalen Viasat History, sendt et brev til Folketingets kulturudvalg, hvor man kritiserer planerne, skriver Børsen. MTG mener, at eftersom DR er en public service-kanal, er det folketinget, som ved lov skal træffe beslutning om at lave en ny kanal. Det kan DR ikke bare gøre på eget initiativ. Kenneth Plummer fatholder dog, at DR er i sin gode ret til at komme med udspil, som derpå naturligvis kræver politisk opbakning. Han opfordrer i øvrigt MTG til at koncentrere sig om at drive deres egen forretning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også