Ugeblade spilder online-chance

MediaWatch

Danske ugeblade udnytter næsten slet ikke de muligheder, nettet tilbyder. Mens de store dagblade alle har omfattende nyhedsportaler, der endda giver overskud i flere tilfælde, så halter landets ugeblade håbløst bagefter. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Userneeds har lavet af ugebladenes hjemmesider, skriver Jyllands-Posten. Kun omkring 30 pct. af danske internetbrugere har besøgt en hjemmeside for et ugeblad det sidste halve år, og det tal er latterligt lille i lyset af den store interesse, bladenes indhold nyder, mener Userneeds. Men klikker man ind på siderne, forstår man bedre den lave trafik. Nogle ugeblade har slet ingen hjemmeside, mens andre nøjes med et billede af det seneste nummers forside. Userneeds opfordrer bladene til at bruge nettet til at skabe kundeloyalitet ved at skrive opfølgninger på ugens historier og tease på næste nummers skandaler - indholdet kunne evt. gemmes bag et log-in, som man skal købe bladet for at få. seoghoer.dk er i øvrigt klart danskernes foretrukne ugeblad-site med 57 pct. af trafikken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også