Nyt filter mod børneporno

MediaWatch

Fra tirsdag bliver det sværere at få adgang til sider på internettet med børneporno. TDC aktiverer nyt filter, der blokerer for adgangen. Det nye filter, som TDCs kunder er omfattet af, er udviklet i samarbejde med Rigspolitiet og Red Barnet. "Vi gør os ingen forestillinger om, at dette vil fjerne problemet. Men vi tror, det vil have en præventiv virkning," siger politimester hos Rigspolitiet, Jacob Scharf. Rigspolitiet udarbejder i samarbejde med Red Barnet listerne med internetadresser, der skal blokeres, til TDC. "Det er en vigtig sag for Red Barnet at bekæmpe udveksling af børnepornografisk materiale via internettet. Alt, hvad der overhovedet kan bidrage til at begrænse fænomenet, er positivt," siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet. Erfaringerne med internetfiltre fra andre lande har været positive. I Norge blokerer internetfiltret dagligt 10.000–12.000 forsøg på at få adgang til adresser med børneporno, og i Sverige bremses 20.000–30.000 forsøg om dagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også