MTV: Målrettet sats på de unge piger

MediaWatch

MTV Danmarks første egenproduktion skal profilere den danske tilstedeværelse og rette op på drengedominans i programfladen. MTV har været trendsættende med programmer som Jackass, The Osbournes, Pimp My Ride og Dirty Sanchez, som i udpræget grad henvender sig til unge mænd. "MTV International har igennem længere tid tildelt pigerne større fokus for tilbyde dem programmer med samme originalitet som mandeprogrammerne. Det har bl.a. ført til shows som Newlyweds, Meet The Barkers samt Laguna Beach," oplyser Kenneth Kristensen, Programme Manager, MTV Danmark, til MediaWatch. Strategien medfører også, at den danske MTV flade opruster med et dansk pigemagasin. MTV LUSH er et dagligt magasinprogram, der havde premiere først på ugen. Det henvender sig specifikt til piger mellem 18-24 år og deres livsstil. Programmet sendes fra 16.00-18.00 og betyder samtidig tv-debut for en ny danske MTV-profil – den 26-årige Pernille Fals Bahrt. Projektet MTV Danmark virker tilsyneladende efter hensigten. MTV er således den kommercielle tv-station med størst vækst, målt blandt målgruppen, de 15-24-årige. MTV glæder sig over, at man siden den danske lancering ofte oplever dage, hvor MTV er større end kanaler som TV2 Zulu og Kanal5.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også