Gratisaviser reagerer ikke på klager

MediaWatch

En mand på Frederiksberg har sendt 20 skriftlige klager til 24timer og Dato for at undgå at få de to gratisaviser smidt ind af brevsprækken. Men klagerne har ikke hjulpet Lars Schang, som i fire måneder har forsøgt at råbe de to gratisaviser op. Han siger til DR Nyheder, at han er mest vred over, at han ikke har hørt noget som helst fra aviserne i de fire måneder, hvor han har klaget. Lars Schangs sag er ikke enestående, oplyser Agnete Sigurd, der er jurist i Forbrugerrådet. På lidt over en måned har rådet modtaget 300 henvendelser fra folk, som oplever, at gratisaviserne ikke respekterer deres ønske om ikke at modtage aviserne. Chefredaktør på Dato Steen Breiner erkender problemet, men skyder skylden på nogle af budene, som har svært ved at forstå og respektere de lister, de har med. Han mener dog ikke, at problemet er særligt stort. Ifølge Datos undersøgelser får kun fem pct. leveret forkert.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også