BBC's øverste chef trækker sig

Med Greg Dykes afgang har de to øverste chefer for BBC nu taget konsekvensen af den sønderlemmende kritik, som Lord Hutton i sin rapport om Kelly-sagen rettede mod BBC.
MediaWatch

Bestyrelsesformanden for BBC, Gavyn Davies, trak sig allerede umiddelbart efter rapporten fra posten.

Lord Hutton beskyldte blandt andet BBCs redaktionelle system for at være defekt.

Greg Dyke sagde i forbindelse med meddelelsen, at han dermed håber, at der nu kan blive sat et punktum for hele episoden.

Umiddelbart efter rapportens offentliggørelse kom Greg Dyke på BBCs vegne med en undskyldning for, at journalist Andrew Gilligan var kommet med udokumenterede påstande i sin meget omdiskuterede rapport sidste år i maj.

Han afviste imidlertid, at BBC - sådan som Hutton-rapporten sagde - direkte havde angrebet Blair-regeringen.

Det fik i dag Tony BLair til at kræve, at BBC også kommer med en undskyldning for denne del af Huttons konklusion - at BBC var kommet med "falske anklager" mod regeringen.

Det har Dyke fortsat nægtet og han har altså nu taget konsekvensen og har trukket sig.

Mange britiske medier har i dag kritiseret Huttons rapport for at være enøjet.

Det er blandt andet blevet påpeget, at han har kritiseret BBC i meget generelle vendinger baseret på et isoleret tilfælde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også