Rapport udfordrer mediemarkedets vanetænkning
DEBATINDLÆG | Slots- og Kulturstyrelsen har fået Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet til at lave en rapport over internationale aktørers indflydelse på den danske medieverden.
Det er der kommet en meget lidt overraskende konklusion ud af – nemlig at giganter som Google og Facebook grundlæggende kører den danske medieverden over og løber med størstedelen af det digitale annoncemarked.
Man kan så håbe, at det, at en offentlig styrelse bruger ressourcer på at sige, hvad andre har sagt tidligere, kan medføre de nødvendige forandringer.
Ejer indholdet
En af de store problemstillinger er den store fokus på data, hvor rapporten konstaterer, at de danske medier slet ikke kan være med i konkurrencen med Google og Facebook. De er oppe mod tusindvis af medarbejdere i Silicon Valley, der udvikler værktøjer til det globale marked, og det er svært at være oppe mod.
De danske mediers styrke er, at de ejer meget af det indhold, som danske brugere efterspørger.
Men hvis danske mediehuse, der i denne sammenhæng må karakteriseres som små, skal konkurrere med giganterne om teknologisk udvikling, så har de ikke en chance, og derfor er det ikke mere konkurrence, der er brug for – snarere mere samarbejde. Ikke bare mellem medierne, men også mellem annoncører, bureauer og medier.
Heller ikke dette kan dog karakteriseres som en ny betragtning.
Ville vinde mere
GroupM er Danmarks største bureaugruppe, og for tre år siden slog direktøren for GroupM digital, Paw Saxgreen, i en artikel på Bureaubiz netop til lyd for at samarbejde mere. Han sagde:
"Danske medier står stadig for det meste content og har adgang til mange attraktive målgrupper. Men de er for fokuserede på at sælge eksponeringer og på at se mediabureauerne som modspillere. Det giver de store internationale aktører en fordel."
"Jeg tror, at alle ville vinde mere, hvis vi i stedet arbejdede mere sammen om at levere nogle attraktive løsninger til annoncørerne. På den måde kan vi måske bedre dæmme op for at sende en del af budgetterne til Californien."
Men er det ikke bare sådan, at i en liberal økonomi løber dem der er bedst med omsætningen, og dem der ikke kan klare sig falder? Er det overhovedet noget, vi skal søge at modvirke?
Problemet er, at pengene forsvinder ud af landet, når det er Google og Facebook, der løber med omsætningen. Nogen få tal kan illustrere dette.
Google henter formentlig omkring 3 mia. kr. ud af det danske annoncemarked. I det danske datterselskab, Google Denmark, der beskæftiger knap 80 er omsætningen dog kun 200 mio. kr., fordi faktureringen for annoncesalget sker til Irland. Til sammenligning har JP/Politikens Hus en omsætning på ca. 2,9 mia. kr. og omkring 2400 medarbejdere, TV 2 en omsætning på 2,7 mia. kr.
Den samfundsmæssige betydning er oplagt.
Samtidig lægger vi vægt på at have danske medier, og derfor bruges der et stort antal skattekroner på at støtte dem.
Hvis de penge, annoncører i Danmark bruger på at henvende sig til danske forbrugere, ender i udlandet, så bliver behovet for støttekroner blot endnu større.
Skub til vanetænkning
Det er blevet meget moderne at tale om disruption og om den trussel, som danske virksomheder står over for, når teknologien forandrer deres marked. Uanset hvad man mener om ordet, så er der dog ingen tvivl om, at den digitale udvikling i mange tilfælde udfordrer vanetænkning. Således også her.
Konkurrencestyrelsen fastholder en gammeldags opfattelse af markedet. Den burde snarere hilse en fusion mellem JP/Politikens Hus og Børsen velkommen, fordi en større og stærkere virksomhed bedre vil kunne klare konkurrencen fra de internationale giganter.
Men mediehusenes ledelser trænger også til at gøre op med vanetænkningen.
Selvfølgelig skal de konkurrere om indhold, men måske de skulle finde meget mere sammen om den teknologiske udvikling.
Velfungerende danske medier er faktisk vigtige for demokratiet, og derfor har det national betydning at dæmme op for Googles og Facebooks indflydelse.
