Kommentarer fra brugerne er noget alle netaviserne gerne vil have, hvad de konkret skal bruges til står mindre klart, og så har der været brugt alt for få ressourcer på at luge ud i dem.

Sådan lyder nogle af reaktionerne på Politikens tiltag på debat-fronten blandt de iagttagere Mediawatch har talt med. Det er seneste udmelding i kølvandet på dagbladenes intentioner om, at tøjle  net-debatten.

"Umiddelbart virker det dramatisk"
Rolf Ask Clausen er redaktionschef på Ingeniøren med ansvar for community og dermed blogs og debat, som Ing.dk har haft siden 1995.

"Umiddelbart virker det dramatisk at holde debattørerne op mod cpr-registeret,” siger han om Politikens nye debat-tiltag på nettet, der vil krydstjekke brugerens navn, adresse og fødselsdato med Folkeregistret, før man kan kommentere.

“Men det er spændende og sikkert nødvendigt, at dagbladene går ind i en kvalitetssikring af deres onlinedebat,” tilføjer han.

På ing.dk og version2.dk er brugerne dog selv gode til at råbe vagt i gevær ved mistanke om identitets-snyd. Siden onlinedebattens start på de sites i 1995 har navn nemlig været påkrævet.

"Vores erfaring er, at det krav virker utrolig godt i vores målgruppe, læserne holder selvjustits og anmelder debattører, de mistænker for at være falske identiteter.”

Ing.dk's debat-regler inddrog brugerne
Derudover har Ing.dk sammen med læserne udviklet et sæt regler for debatten, som ligger på Ing.dk/vilkaar. De omhandler, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt.

“Vores erfaring er også her, at læserne er utrolig hjælpsomme, de har taget ejerskab til reglerne og fortæller redaktionen, når de mener noget overtræder reglerne,” forklarer Rolf Ask Clausen, som anerkender, at brugerne på et fagmedie formentlig er nemmere at regulere end på en bred netavis som Politiken.dk.

"Vi har fordelen af at have meget homogene og højtuddannede målgrupper, som klart har interesse i en klog og sober debat.”

Og det har fagmediet også interesse i, hvis det skal sætte sig på den teknologiske debat, så må der nemlig ikke gå "skolegård" i den, påpeger Rolf Ask Clausen.

Læsernes input hæver niveauet
På Ingeniørens sites bliver brugerdebatten set som en så vigtig ressource, at den er værd at bruge ressourcer på.

"Debatten øger markant kvaliteten af vores dækning. Læserne hjælper med fakta og tolkninger. Vi finder fejl, præciserer og kan tydeligt følge hvordan holdningerne til en given sag er blandt læserne. Desuden vokser læsningen af en artikel markant, hvis der er debat på den."

Derfor opfordres læserne også til at “give en hånd med", når det for eksempel gælder om at finde de spændende emner i en omfattende rapport om IC4-togene.

Kritisk debat-masse øger behov for kontrol
De forskellige mediers holdninger til åbenhed versus ønsket om kontrol med indholdet er lige så gammelt som internettet, fremhæver Christian Schwarz Lausten, der er partner i det digitale kommunikationsbureau Seismonaut.

“Det er internettet i en nøddeskal. Diskussionen har altid gået på, om anonymitet er et gode eller et onde. Nu bliver den spidset til, fordi der er kommet en kritisk masse på nettet, hvis debatlyst Facebook har været med til at øge.”

Hvad skal man så gøre ved det - og er den rigtige vej ligefrem at bruge cpr-registret?

“Jeg synes, det er ærgerligt, hvis anonymiteten fuldstændig forsvinder, for så går man i mange tilfælde glip af gode og konstruktive kommentarer,” siger Christian Schwarz Lausten og henviser blandt andet til Dorthe Tofts blog, der medvirkede kraftigt til at afsløre IT Factory-skandalen.

“Hun fik decideret afslørende kommentarer på bloggen fra folk, der vidste noget, og det havde hun ikke fået med en cpr-samkørsel, så fra en journalistisk betragtning er det ærgerligt," siger han.

Brugernes anbefalinger af gode kommentarer, som Politiken også indfører, synes han godt om.

"New York Times bruger netop en kollektiv godkendelsesprocedure, hvor brugerne og redaktionen rater kommentarerne, så de bedste kommer op i toppen," siger Christian Schwarz Lausten.

God net-debat kræver ressourcer
En måde at komme ud over identifikations-problemet tilbyder Facebook, men Christian Schwarz Lausten kan godt forstå, hvis medierne er tilbageholdende.

“Facebook gør meget for at komme ind på marked for kommentarer, så det kunne medierne indarbejde på deres sites, men så lægger man sine æg i et kommercielt amerikansk selskabs kurv,” siger han og kommer slutteligt med en opsang til medierne:

“Debat og deltagelse er ressourcekrævende, og vil man have den rolle i samfundsdebatten, som dagbladene ønsker, så må de bruge ressourcerne på det. Det drejer sig ikke kun om anonymitet eller ej, men også om, at redaktionen spiller en rolle i debatten. Det kaldes community management, og det er et stort arbejde at være facilitator eller konfliktløser i den funktion, fordi der skal gydes olie på vandene og skabes god stemning, så man får en ordentlig debat.”

Restriktioner kan højne debat
Jannie Møller Harley er ved at skrive ph.d. på RUC om blandt andet netjournalistik og dens publikum. Hun ser både fordele og ulemper ved at begrænse debatten, så det ikke er muligt at få adgang som anonym person.

“Fordelen ved udviklingen er, at man på debatten får nogen brugere, som virkelig gerne vil kommentere. De ønsker det så meget, at de gerne bruge tid på at logge ind og lave en profil. På den måde kommer man af med dem, som ikke er engagerede, som jeg også tror, er det, som netmedierne gerne vil opnå. De har i lang tid døjet med brugere, der smider mudder, og på den måde bliver kvaliteten af debatten højnet.”

Politiken vil overføre print-brand til nettet med nye debatregler
Filtre mod anonymitet giver nemlig mulighed for at undgå racistisk indhold eller injurier, fremhæver Jannie Møller Harley, men resultatet bliver formentlig faldende deltagelse.

“Det vil garanteret skræmme en masse brugere væk, men spørgsmålet er, om det ikke også er målet med det,” siger hun.

Åbne debatter fungerer dog formentlig bedst på nichemedier som Information, de lokale netmedier og fagbladenes sites, fordi de har en snæver modtagergrupper med samme interesser, påpeger Jannie Møller Harley.

"Anderledes er det med de store omnibus-medier, hvor målgruppen er meget mere bred. Det åbner nemlig op for dem, medierne kalder "de rabiate" brugere."

Med sit nye system prøver Politiken at blive dem kvit, mener hun.

"Man kan sige, at Politiken gerne vil overføre deres brand fra avisen til nettet og forsøge at knytte læserne til netmediet i højere grad end før. Både fordi de brede medier har svært ved at styre debatterne, og fordi en mere afgrænset målgruppe gør det lettere at tiltrække annoncekroner. Man kan sige, at man går fra at ville have mange læsere til at ønske sig "de rigtige" læsere.”

En opfordring til Politiken fra Jannie Møller Harley lyder desuden, at krydstjekket af brugerne med cpr-registret skal gå så kvikt som muligt.

“Det lyder som voldsomt tidskrævende arbejde, men jeg regner med, at de har fundet på et system, så processen kan gå forholdsvist hurtigt – for debatten foregår i nuet, og hvis det skal tage timer eller dage, før man kommenterer, ødelægger det princippet i at debattere real-time.”

- TBH