Indlægget er skrevet af selvstændig medieforsker Preben Sepstrup.

Fastlæggelsen af værdien af dagbladenes 0-moms er afgørende for størrelsen af den samlede mediestøtte og for værdien og afhængigheden af støtten for det enkelte dagblad. Analysen, der præsenteres her, tyder også på, at den er afgørende for, om der overses store, ledige millionbeløb i den aktuelle mediestøtte - hvis den defineres som nu, som statens "provenutab".

Den almindeligt accepterede værdi af 0-momsen fastlægges i dag fejlagtigt ud fra kun 75 pct. af DDF-medlemmernes bladsalgsomsætning og beregnes som statens "provenutab", der var 1.197,7 mio. kr. i 2007 og 943,6 mio. kr. i 2009.

Dette tal (“dagbladenes nettofordel”) har intet med værdien af momsfritagelsen for dagbladene at gøre. Med 5 pct. og 25 pct. moms ville dagbladenes tabte omsætning i 2009 have været mellem 50 og 450 mio. kr. Med fuld kompensation for tabt omsætning ville der derfor i 2009 have været mellem ca. 500 og 800 mio. kr. til nye mediestøtteformål - med mellem 5 pvt. og 25 pct. moms på avissalget.

Kikkerten for det blinde øje
Det er at sætte kikkerten for det blinde øje, når værdien af 0-momsen for dagbladene sættes til statskassens (teoretisk) tabte provenu på 1,1 mia. kr. i 2007. Det er ikke dette beløb, staten ville miste i forhold til en 25 pct. moms, men snarere 500 mio. kr. Det er heller ikke dette beløb, dagbladene vil mangle ved indførelse af fuld moms.

Værdien af 0-momsen for dagbladene vedrører ikke statens provenutab, men alene dagbladenes tab af omsætning som følge af en prisforhøjelse. Det ville i 2009 have været mellem ca. 50 og ca. 500 mio. kr. ved en moms mellem 5 pct. og 25 pct. for de 19 DDF-medlemmer, der indgik i DDF’s branchenøgletal for 2009.

500 mio. til andre støtteformål
Mediestøttens interessenter kan være uenig i denne artikels skøn, men de kan let raffineres. Jeg kan regne forkert, men det kan let ændres. Interessenterne kan til gengæld ikke være uenig i måden at vurdere betydningen af momsfritagelsen på, og det er enkelt at lave alternative beregninger - også for de enkelte dagblade, også hvis dagbladene ikke vil oplyse deres bladsalgsomsætning, jvf. det senere omtalte notat af Kierkegaard (2. marts 2011).

Hvis man fastholder, at 0-momsen udgør en mediestøtte på ca. 1,1 mia. kr, kan dagbladene kompenseres for tabt af omsætning ved både 5 pct. og 25 pct. moms, og der vil fortsat - med et groft skøn - være mellem 500 og 800 mio. kr. til rådighed til andre former for mediestøtte.

Den nuværende, helt dominerende opfattelse af 0-momsens værdi og størrelse som en del af mediestøtten er en særpræget misforståelse. Allerede ved udarbejdelsen og fremlæggelsen af Medieudredningens Midtvejsrapport i 2008 redegjorde jeg for de her fremlagte synspunkter.
 

UDDYBNING

Den sakrosankte 0-moms
Mediestøtten beregnet som statskassens tab som følge af 0-momsen kan af Mediestøtteudvalget inddrages til nye støtteformer inden for den fastlagte 2007-ramme.

Det tabte provenu for statskassen (de anslåede 1,1 mia. kr.) er et fristende beløb for mediepolitikerne at kunne råde over til andre formål ved at pålægge dagbladene moms fra 5 pct. til 25 pct. Den nuværende manglende forståelse af 0-momsens værdi og størrelse må være årsag til, at dagbladene har slået vognborg omkring beløbet og måden at beregne det på. Journalister, kommentatorer og mediepolitikere synes at acceptere, at “Den forekommer urørlig uden et politisk jordskælv”. Eller som Lasse Jensen skrev i en klumme i Information 15.5.: “Så er der avisernes 0-moms på 1,1 milliarder.
Den kan ikke røres uden at samtlige danske dagblade (plus Weekendavisen) i samlet flok vil meddele, at nu driver staten en pæn del af dem i graven. Hvilket stort set er korrekt og alene derfor er nulmomsen ikke i spil”.

Forkert beregning
Mediestøtten skal beløbsmæssigt være som i 2007 eller 6.401 mio. kr. Ca. 23 pct. tilfaldt i 2007 de trykte medier. Det største støttebeløb til de trykte medier er 0-momsen på dagbladssalget. I debatten om mediestøtten anføres beløbet som 2007-tallet på 1.100 mio. kr. som i Medieudredningens rapporter fra 2008 og 2009.

Beregnet på samme - forkerte - måde er beløbet (kaldet nettofordel) i et notat fra Mediestøtteudvalgets sekretariat præsenteret for udvalget som 1.106 mio. kr. i 2007; 1.089 mio. kr. i 2009 og 1.039 mio. kr. i 2009 (se tabel 1). Det er uklart, hvorfor notatet anbefaler udvalget at bruge 2009-tallet til 2010-tallene foreligger, hvis den samlede værdi af mediestøtten skal være som i 2007.

Der er detaljer om værdien af 0-momsen i tabel 1. I tabellens kilder er værdien beregnet som statens manglende momsindtægt fra avisernes bladsalg (25 pct.) med fradrag af værdien af lønsumsafgiften på 2,5 pct.

Beregningen af støtteværdien af 0-momsen er driftsøkonomisk forkert tænkt, og de 1,1 mia. kr. er for lidt på regnemådens præmisser. Det indgår ikke i de nuværende overvejelser, at 0-momsen har ganske forskellig betydning for de forskellige dagblade.

Regnefejl
Skat og andre må tage udgangspunkt i branchenøgletallene på DDF’s hjemmeside (tabel 1). I 2007, 2008 og 2009 havde DDF 32 medlemmer. Nøgletallene fra 2007 og 2008 er baseret på 24 medlemmer og i 2009 på 19 medlemmer. Medieudredningen (2007-2009) kunne ikke få at vide, hvilke dagblades tal der indgår i avissalget de forskellige år. På beregningsmådens egne præmisser er tallet større end de 1.106 mio. kr.

I de 1,1 mia. kr. mangler 22,5 pct. af avissalget fra henholdsvis otte (25%) dagblade i 2007 og fra 13 (41%) i 2009. Det vides ikke hvilke blade, der er tale om

Forkert opgørelse af 0-momsens betydning
Opgørelsen af mediestøtten i konsekvens af 0-momsen på bladsalget som tabt provenu tager ikke højde for dagbladenes priselasticiteter, der udtrykker prisens og dermed 0-momsens påvirkning af efterspørgslen. Opgørelsesmåden tager heller ikke højde for udgivernes “prisfastsættelsesadfærd”, det vil sige i hvilket omfang, de vil overvælte en eventuel afgift på køberne.

Priselasticiteten er forskellig for forskellige typer af dagblade. Det er nødvendigt at kende bladsalget for de enkelte dagblade eller dagbladsgrupper for at kunne vurdere 1) værdien for dagbladene af denne indirekte støtte og 2) seriøsiteten af argumentet om afhængigheden af 0-momsen.

Hvis DDF ikke kan levere den nødvendige information, er det bedre at skønne end at anvende en forkert beregningsmåde og utilstrækkelige tal. Som det er nu, er provenutabet for staten undervurderet og støttens værdi for dagbladene er efter al sandsynlighed overvurderet.

Det nuværende Mediestøtteudvalg råder over et seriøst skøn over bladsalgsomsætningen for de 0-momsede dagblade i form af et notat til udvalget udarbejdet af Christian Kierkegaard i februar 2011.
Men hvad med priselasticiteten, altså udtrykket for hvordan forbrugernes efterspørgsel påvirkes af prisændringer?

Dagbladenes priselasticitet
Antagelser om priselasticiteten er nødvendige for at vurdere værdien af 0-momsen. Et produkts priselasticitet er mellem ÷1 og +1. En priselasticitet på ÷0,5 betyder, at fx en 10% prisforhøjelse medfører et fald i efterspørgslen på 5%.

Det er kompliceret og tidkrævende at beregne virkningen af en prisændring for dagbladene. Tre svenske forskningsrapporter viser,
1) at dagbladenes priselasticiteter er negative (en forhøjelse af prisen medfører altid et fald i salget)
2) at der er betydelige forskelle i købernes reaktion på prisstigninger på henholdsvis nationale og lokale omnibusaviser (de nationale omnibusaviser er mest prisfølsomme)
3) at der er forskel mellem løssalg og abonnementssalg (løssalget er mest prisfølsomt)
4) at niveauet for priselasticiteten i grove træk bevæger sig mellem ÷0,3 og ÷0,5.
Tallene i tabel 2 er kvalificerede skøn over dagbladgruppernes priselasticitet ud fra de svenske undersøgelser.

Dagbladenes reelle omsætningstab
Ud fra de foreliggende (utilstrækkelige) tal er det muligt at beregne ændringer i dagbladenes salgsomsætning under forskellige forudsætninger. Se tabel 3 og tabel 4 med de seneste tal for 2009 som eksempel.

En grov gennemsnitsberegning for eksemplets skyld fortæller, at det i 2009 ville have kostet dagbladene en tabt omsætning på 50 mio. kr., hvis momsen havde været 5 pct., og 450 mio. kr. med en moms på 25 pct.

Mellem 450 og 750 mio. kr. til ny mediestøtte
Ud fra beregningen af 0-momsens værdi som statens provenutab eller 22,5 pct. af bladsalgsomsætningen ville værdien af 0-momsen i 2009 have været 899 mio. kr. Hvis momsen havde været 5 pct. ville provenutabet have været 799 mio. kr.

Staten kunne kompensere for dette tab og have ca. 750 mio. kr. til andre mediestøtteformål uden konsekvenser for dagbladene - og mere med udgangspunkt i 2007-værdien. Hvis dagbladene blev kompenseret for omsætningstabet på 450 mio. kr. ved en moms på 25 pct. ville der fortsat være ca. 450 mio. kr. til andre støtteformål - og mere med udgangspunkt i 2007-værdien.

Hvad siger EU?
Formodentlig kan man uden (juridiske eller EU-) problemer ligestille medierne ved at pålægge dagbladene og eventuelt andre 0-momsede medier en moms på 25 pct. Det 6. momsdirektivs Bilag H giver mulighed for at fastsætte en nedsat momssats på dagblade. Den aktuelle sats kan i alle lande ændres til mindst 5 pct. Magasiner og fagblade kan i henhold til samme bilag få nedsat momsen til mindst 5 pct.

MERE UDDYBNING